Have A Coffee 2020 Logo

Har du spørgsmål så kan du altid skrive til vores live support nede i højre hjørne af din skærm, vi er online mandag-torsdag 10.00-15.00 og fredag fra 10.00-14.00.

I samme tidsrum er du altid velkommen til at ringe til vores kundeservicecenter på +45 7199 1972

Ønsker du email support, så kan vi kontaktes på følgende;

Privatkunde? Så skriv til [email protected]

Erhvervskunde? Så skriv til [email protected]

a

Have A Coffee

9 tips til en god kop kaffe

Der findes lige så mange opskrifter på en god kop kaffe, som der findes kaffedrikkere. For vores definition af, hvad god kaffe er, afhænger helt af vores smagsmæssige præferencer. Og tit også den situation, vi drikker kaffen i. Alligevel er der i hvert fald disse 9 tips, som de fleste kaffedrikkere kan bruge.

Der findes ingen rigtig eller forkert opskrift på en god kop kaffe. For god kaffe er den kaffe, som du kan lide at drikke, og som smager bedst i din mund.

Men uanset vores forskellige meninger om, hvad en god kop kaffe er, er der en række gode råd, som er med til at sikre, at du opnår den helt rigtige – gode – smag på hver eneste kop kaffe, du brygger.

 

 

De kommer her:

  1. Friskmalede kaffebønner giver den bedste smag på kaffen. Så kværn helst en frisk portion kaffe hver gang, og mal aldrig mere kaffe, end du drikker på en dag. Køber du malede kaffebønner, skal de helst bruges inden for en uge efter åbningen.
  2. Skal kaffebønnerne holde smagen bedst muligt, skal de opbevares i en luft- og lystæt beholder – og gerne afkølet i døren på køleskabet (den lufttætte beholder beskytter mod, at kaffen tager smag af madvarerne). Derved bevarer du smags- og aromanuancerne i kaffebønnerne bedst muligt. 
  3. Sørg for en ensartet dosering af kaffen, hver gang du brygger. Regn med 7 gram kaffe pr. kop, eller 45 gram pr. liter vand. Brygger du samme mængde kaffe hver gang, kan du med fordel veje den samme mængde malede kaffebønner af til hver enkelt brygning.
  4. Tilsvarende er det vigtigt, at du altid bruger den samme mængde vand, når du skal brygge kaffe. Ellers risikerer du at kaffen bliver tyndere eller kraftigere end normalt. Vil du være helt sikker på vandmængden, bør du veje den af. Brygger du kaffe på en stempelkande, bør du kende vægten på den færdigbryggede kaffe inkl. kaffebønner.
  5. Du må aldrig brug spilkogende vand, når du brygger kaffe. Så risikerer du, at kaffen bliver besk. En vandtemperatur på lige omkring 96 grader giver den bedste smag på kaffen. Så lad kogekanden stå et halvt til helt minut efter den er slået fra. Så passer temperaturen.
  6. Sørg for, at kaffen ligger helt jævnt, inden du hælder vand på. Ellers bliver vandet ikke fordelt ensartet, og du risikerer at en del af bønnerne aldrig får ordentligt kontakt med vandet – særligt hvis du brygger filterkaffe på en kaffemaskine eller med en kaffetragt.
  7. Vandets optimale kontakttid med kaffebønnerne ligger på mellem 4 og 5 minutter, alt efter om du brygger på stempelkande, eller hælder vand gennem kaffebønnerne i en kaffetragt. Bruger du stempelkande, bør kaffen trække 4 minutter, før du trykker stemplet i bund. I kaffetragten og på kaffemaskinen skal du prøve at ramme en gennemløbstid så tæt på 5 minutter som muligt.
  8. Bryg aldrig mere kaffe, end du kan drikke på en halv times tid. Står kaffen længere tid end det, begynder den at blive bitter – og jo længere den får lov at stå, jo kraftigere bliver den bitre smag. Brygger du kaffe på en kaffemaskine, bør du altid slukke for pladen, hvis du lader kolben stå. For varme fremmer dannelsen af den bitre smag i kaffen.
  9. Efter kaffebrygningen er det vigtigt, at du få gjort kaffeudstyret ordentligt rent. Under brygningen trækkes der olier ud af kaffen, som kan give en bismag til kaffen, hvis du ikke rengør udstyret grundigt. Brygger du kaffe i en kaffetragt eller på kaffemaskine, er det også vigtigt at fjerne filteret og rengøre tragten. Ellers risikerer du, at der opstår mug og skimmelsvamp i tragten.

Følger du disse 9 gode råd til kaffebrygningen, får du den største chance for at brygge den bedste kop kaffe hver gang!

Post a Comment