Have A Coffee 2020 Logo

Har du spørgsmål så kan du altid skrive til vores live support nede i højre hjørne af din skærm, vi er online mandag-torsdag 10.00-15.00 og fredag fra 10.00-14.00.

I samme tidsrum er du altid velkommen til at ringe til vores kundeservicecenter på +45 7199 1972

Ønsker du email support, så kan vi kontaktes på følgende;

Privatkunde? Så skriv til [email protected]

Erhvervskunde? Så skriv til [email protected]

a

Have A Coffee

Julekaffen 2022

Julen er ekstra tid til at nyde den gode kaffe

Hvad var danskerne uden kaffe? Og hvad skulle vi byde både ventede og uventede gæster. Læs med her, og få inspiration til, hvordan du serverer en ekstra god julekaffe – både den slags, som kaffeelskeren vil nyde, og den som alle de andre vil synes er enormt meget julet.

Vi gemmer det bedste til jul.

Sådan har det lydt i generationer. For julen er årets højdepunkt, og der hvor det er tid til lidt ekstra forkælelse – både af én selv og de allernærmeste.

Nå ja, og dem som kommer på besøg, må da også godt blive forkælet en lille smule.

For ingen skal bære julen ud.


Den gode julekaffe starter med bønnerne

Når det kommer til at forkæle de besøgende, spiller kaffen en helt særlig rolle. For vi elsker at mødes over en god kop kaffe.

Derfor skal julekaffen også være den bedste – og det starter med bønnerne.

Her er det vigtigt:

  • At kaffebønnerne er behandlet korrekt hele vejen fra bonde til bord. 
  • At kaffebønnerne er nyristede – helst inden for de seneste 14 dage.
  • At den kaffe du brygger julekaffen af, er kværnet lige inden brugen.

Og det er præcis, hvad du får garanti for, hvis du vælger en af vores kaffe advents- eller julekalendere

Julekalenderen indeholder 4 fantastiske single-lot specialty kaffer på hver 200 g, som kommer fra udvalgte kaffefarme i Brasilien, Uganda, Peru & Colombia. Altså får du kaffe nok til 25 kopper pr. pose – eller nok kaffe til en hel uges forbrug, hvis du kan nøjes med 3 kopper om dagen.

Og for at gøre det hele både mere julet og mere bæredygtigt, har vi pakket hvert enkelt kaffe ind i en flot genanvendelig jule-dekoreret dåse med træuld, sløjfe og beskrivelse af kaffen.

Opskrifter på julekaffe

For en rigtig kaffeelsker er det jul nok, at få lov til at smage nogle helt nye single-lot kaffer, som de ikke har smagt før. For netop fordi vi har valgt, udelukkende at sælge kaffer, som stammer fra den samme kaffebonde, får kaffens oprindelse – terroir – mulighed for at smage igennem. Det giver dig nogle helt unikke smagsoplevelser, lidt ligesom det kendes fra vin.

Men vil du også gøre kaffen mere julet for dem i din husholdning og de gæster, som ikke går helt så meget op i kaffe som dig, kan du jo også tilføje lidt mere julesmag til kaffen.

Julekrydderkaffe

Skal du brygge en god gang filterjulekaffe, kan du jo f.eks. tage 50 g. af julekaffen og male den til filterbrug. 

Når kaffen er færdigmalet, blander du den med:

  • ½ tsk støt kanel
  • ½ tst kardemomme
  • ¼ tsk stødte nelliker
  • 1 lille knivspids stødt muskatnød

Rør det hele sammen i en lille skål, og hæld det så i kaffefilteret og bryg. Så er ingen i tvivl om, at det er julekaffe.

Vanilje-julekaffe

Er du ikke til for mange krydderier i din kaffe, kan du også ”nøjes” med vanilje.

Igen tager du 50 g nymalet kaffe.

Men denne gang flækker du en vaniljestang på langs, og skraber vaniljekornene ud i kaffen. 

Tilsæt dertil ½ spsk. sukker.

Rør det hele sammen, hæld det i kaffefilteret og bryg en vaniljeduftende og -smagende omgang julekaffe. Og servér nybagte vaniljekranse til.

Så kan julefreden ellers bare sænke sig.

BONUSTIP til kaffeelskeren: Begge opskrifter er en ganske glimrende måde at komme af med den sidste rest af de gamle kaffebønner, som du har stående 😉

Post a Comment