Have A Coffee 2020 Logo

Har du spørgsmål så kan du altid skrive til vores live support nede i højre hjørne af din skærm, vi er online mandag-torsdag 10.00-15.00 og fredag fra 10.00-14.00.

I samme tidsrum er du altid velkommen til at ringe til vores kundeservicecenter på +45 7199 1972

Ønsker du email support, så kan vi kontaktes på følgende;

Privatkunde? Så skriv til [email protected]

Erhvervskunde? Så skriv til [email protected]

a

Have A Coffee

Formalingsgraden på din kaffe

Hvordan indstiller jeg min kaffekværn korrekt?

Hvor groft eller fint du skal kværne dine kaffebønner, afhænger helt af, hvilken måde du brygger kaffe på. Indstillingen kaldes også kværnings- eller formalingsgraden, og hvordan du indstiller den, afhænger af, hvilken kaffekværn du har. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du indstiller kaffekværnen korrekt.

Når du skal give dig selv de bedste muligheder for at få den bedste kop kaffe, er der særlig tre ting, du skal være opmærksom på, når du klargør dine kaffebønner.

For det første skal dine kaffebønner være af en god kvalitet, der er blevet behandlet korrekt hele vejen fra bønnerne voksede på kaffebondens mark, og til du brygger din kaffe.

For det andet skal dine kaffebønner være så friskristede som muligt. Ja, som tommelfinger regel skal du helst nå at bruge bønnerne inden for de første 14 dage efter ristningen, men der findes masser af kaffe som faktisk er bedst efter 25-40 dage, så det er ikke en regel der kan siges fast. Det er derfor, vi altid kun rister mindre portioner ad gangen. Så er vi sikre på, at vi ikke få sendt for ”gamle” ristede kaffebønner ud til vores kunder.

Espresso kan ikke bruges før efter 5-6 dage ristning, vores Espresso #4 er faktisk bedst når den har ligger i 10-12 dage, Espresso #7 i 14 dage.

Friskristet kaffe skal bruges efter det er friskkværnet indenfor 15 min, ellers mister det op til 30% af sin smag og derefter går det kun nedad bakke.

Og for det tredje skal du vælge den korrekte formalingsgrad af kaffebønnerne til den bryggemetode, du skal lave kaffen med. 

Lad os dykke ned i den del.

Hvordan indstiller du formalingsgraden på din kaffekværn?

Hvordan du indstiller din kaffekværn, afhænger af, hvilken model du har købt. 

For det første er det ikke alle kaffekværne, der kan indstilles. De helt billige modeller, som f.eks. de populære retrokaffekværne, kan du ikke ændre indstillingen på. 

Kværnene som koster lidt mere, giver dig typisk 5-6 trin at vælge mellem – svarende til de forskellige bryggemetoder. Og jo dyrere kaffekværnen bliver, jo flere trin får du typisk at vælge imellem. 

Trinnene angives oftest med et tal, eller – på de kværne som har 5-6 trin – med navnet på bryggemetoden.

Antallet af trin giver dig mulighed for at tilpasse formalingsgraden mere nøjagtigt til dine præferencer. Altså kan du nørde lidt med at vælge forskellige formalingsgrader lige omkring den standardindstilling, som du kan læse i manualen. Derved kan du tilpasse ekstraktionen, så kaffen får den smag, du synes om.

For det andet er der forskellige måder at indstille formalings- eller kværningsgraden på. Typisk foregår det manuelt med en skydeknap eller ved at du drejer på et lille hjul eller drejer på kværnens top. Det sidste er f.eks. tilfældet med norske anmelderroste Wilfa Uniform kaffekværn. Endelig findes der også kaffekværne med digital indstilling.

Elektrisk kaffekværn

  • Kom på venteliste og få at vide når dette produkt er tilbage på lager igen.

Hvordan indstiller jeg kaffekværnen til de forskellige bryggemetoder?

Har din kaffekværn en indstilling, som anvender tal, vil du typisk have fra 5-6 tal og op til 41.

Det kan virke forvirrende med så mange forskellige og nogle gange lidt underlige antal trin. Men tager vi udgangspunkt i en 10-trinsskala, burde du kunne omsætte anbefalingerne til det antal trin, som der er på din kaffekværn.

På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er den fineste formalingsgrad, og 10 er den groveste, skal du indstille kaffekværnen således til de forskellige bryggemetoder:

  • Espresso: Trin 2-3 – Altså inden for den første tredjedel af skalaen.
  • Aeropress: Trin 2-4 – Omkring en tredjedel eller lige over dette.
  • Filterkaffe: Trin 5-6 – Altså typisk i midten af skalaen på din kværn.
  • Chemex: Trin 7-8 – Omkring to tredjedel henne på kværnens skala.
  • Stempelkande: Trin 8-10 – Altså i den øverste ende af skalaen.

Skal du konvertere disse forholdstal til skalaen på din kaffekværn, skal du:

  1. Dividere antallet af trin på skalaen med 10. Så får du et forholdstal mellem de to skalaer.
  2. Gang derefter med det tal på 10-trinsskalaen ovenfor, som passer til din bryggemetode. Så får du det tal på din kværns skala, som passer til.
  3. Indstil din kaffekværn på det, og eksperimentér eventuelt med trinnene lige omkring dette.

Så bør du nemt kunne finde den formalingsgrad, som passer bedst til både din bryggemetode og den smag, du foretrækker på din kaffe.

Håndholdt kaffekværn

  • Kom på venteliste og få at vide når dette produkt er tilbage på lager igen.

God fornøjelse og velbekomme.

Post a Comment