Have A Coffee 2020 Logo

Har du spørgsmål så kan du altid skrive til vores live support nede i højre hjørne af din skærm, vi er online mandag-torsdag 10.00-15.00 og fredag fra 10.00-14.00.

I samme tidsrum er du altid velkommen til at ringe til vores kundeservicecenter på +45 7199 1972

Ønsker du email support, så kan vi kontaktes på følgende;

Privatkunde? Så skriv til [email protected]

Erhvervskunde? Så skriv til [email protected]

a

Have A Coffee

Verden kunne ikke fungere uden kaffe

Kaffe er den næstmest handlede råvare i verden – kun overgået af råolie. Og kaffen har været den direkte årsag til adskillige opfindelser, som de fleste bruger hver dag – og her taler vi ikke om kaffemaskiner. Ja, selv i rummet kan vi ikke undvære friskbrygget kaffe. Læs med, og hør mere om kaffens forunderlige indflydelse på vores verden.

Kaffe!

Det er ikke meget forkert at hævde, at verden ikke kunne fungere uden kaffe.

Således har kaffen haft en vigtig – men nok aldrig særlig besunget – rolle i adskillige fredsforhandlinger gennem tiden. Også utallige politiske aftaler, arbejdsmarkedsmæssige forlig og vigtige samarbejdsaftaler mellem både lande og store firmaer, var aldrig blevet til noget, hvis de ikke havde haft rigeligt med friskbrygget kaffe til rådighed.

Og mon ikke en enkelt kunstner eller to har fundet sin muse på bunden af kaffekoppen.

Så skal vi svinge os helt op på den høje hest, kan vi fristes til at sige, at de seneste mange hundrede års samfundsmæssige og teknologiske udvikling har været brygget på kaffe.

Verdens næstmest handlede råvare

Så det er ikke uden grund, at kaffe i dag er verdens næstmest handlede råvare – kun overgået af råolie.

I alt er der 70 kaffeproducerende lande i verden. Her er Brasilien det land, som producerer absolut mest kaffe – og det er da også derfra, vi importerer vores single-lot kaffebønner. I alt står det sydamerikanske land for over 40 % af verdens kaffeproduktion – primært Arabica-bønner.

Den næststørste producent i verden af Arabica-bønner er nabolandet Colombia, mens det næststørste kaffeproducerende land er Vietnam. De står faktisk for hele 16 % af verdens kaffeproduktion.

I Vietnam er det mest den lidt mere bitre Robusta-kaffe, som der dyrkes mest af. Og den næststørste producent af Robusta ligger lige i nabolaget. Det er øriget Indonesien, som har mere end 1,5 millioner små kaffeplantager fordelt over de mange øer.

Så selv om kaffen blev opdaget i Afrika, kommer meget af den kaffe vi drikker fra mange andre steder i verden. Det afrikanske land, vi får mest kaffe fra, er Etiopien. De tegner sig for cirka 60 % af al den kaffe, som drikkes i EU.

Vi drikker kaffe alle vegne – selv i rummet

Kaffens popularitet har gjort den udbredt overalt i verden. 

Ja, selv i rummet.

Her har astronauterne siden 2017 kunne indtage en friskbrygget espresso fra den specieldesignede ISSpresso maskine. Den er skabt af den italienske ingeniørvirksomhed Argotec i tæt samarbejde med Lavazza og ASI – det italienske rumagentur.

Espressokopperne er dog skiftet ud med særlige drikkeposer. De sørger for at kaffen ender i munden på astronauterne, og ikke svæver frit rundt i rumstationen som en stor, sort boble af skoldhed kaffe. 

Det er ikke kun kaffemaskiner, som er blevet opfundet på grund af kaffe

Hvad er det værste, der kan ske?

At du kommer godt kaffetørstig hen til kaffemaskinen, og så er der ingen kaffe!

Faktisk var det årsagen til, at det første webcam blev opfundet. 

Det skete i 1991 på det engelske universitet Cambridge, hvor både professorer og studerende var godt trætte af, at der aldrig var nogen kaffe tilbage på kanden, når de havde allermest brug for en kop tænkevæske.

Samtidig løste webcamet spørgsmålet om, hvem der var den formastelige person, som havde taget den sidste kop fra kanden uden at sætte en ny omgang over.

Sært nok var der altid frisklavet kaffe, da først alle kunne følge med i, hvad der skete ved kaffemaskinen takket være verdens første webcam.

Hvilken rolle spiller kaffen i din hverdag?

Post a Comment