Have A Coffee 2020 Logo

Har du spørgsmål så kan du altid skrive til vores live support nede i højre hjørne af din skærm, vi er online mandag-torsdag 10.00-15.00 og fredag fra 10.00-14.00.

I samme tidsrum er du altid velkommen til at ringe til vores kundeservicecenter på +45 7199 1972

Ønsker du email support, så kan vi kontaktes på følgende;

Privatkunde? Så skriv til [email protected]

Erhvervskunde? Så skriv til [email protected]

a

Have A Coffee

Hvad er der med os skandinaver og kaffe?

I toppen af listen over verdens mest kaffedrikkende nationer har de fire nordiske lande længe kæmpet om at ligge øverst. For netop her i det høje, kolde nord er kaffe en indgroet tradition, om end traditionerne er vidt forskellige i hvert af de fire lande. Læs med, og hør om hvordan f.eks. finnerne drikker kaffe med ost.

Siger jeg kaffe til dig, som er dansker, tænker du straks på den evige kop kaffe, som vi ikke kan undvære, hver eneste gang der er nogen, som mødes. For danskerne er kaffen en slags fredspibe, der tilbydes og hældes op som det, vi samles om – uanset hvad end årsagen til vores møde egentlig er.

Og du er simpelthen ikke gæstfri, hvis du ikke byder gæster – uventede eller ej – på kaffe.

Desværre er kvaliteten af den kaffe, vi drikker, mindre vigtig for de fleste. Så skal du kunne begå dig socialt, skal du kunne drikke hvilken som helst kaffe uanset styrke og smag.

Alligevel husker vi, hvor vi har fået en kop kaffe, som smager ekstra godt – netop fordi det sker så sjældent. Så vil du huskes for mere end bare mødet, skal du sørge for at købe en god kaffe og give dig tid til at brygge den ordentligt.

Svenskerne fika

I Sverige spiller kaffen en lige så stor rolle som samlingspunkt som herhjemme. Men svenskerne har bare forfinet traditionen ekstra i form af deres ”fika” som ifølge svenskerne selv, ikke er til at oversætte.

For selv om vi danskere bare ville kalde det en kaffepause, er der noget mere ophøjet og højtideligt over ”at fika”. Traditionen stammer oprindelig fra en tid, hvor den svenske konge havde forbudt almindelige mennesker at drikke kaffe. Men befolkningen fortsatte, og derfor blev det at mødes og drikke kaffe i smug et frihedssymbol. 

Til en fika hører der også noget at spise. Det kan være de traditionsrige svenske kanelboller, alle former for kager eller sågar sandwicher. Og det er tilladt at fika når som helst på dagen, du har lyst – hvor som helst og gerne sammen med andre. Kollegaer, gode venner, familie eller bare en, som du er faldet i snak med.

Finnernes kaffeost og andre sære kaffeskikke

Der er en god grund til, at finnerne i mange år har kunnet holde sig helt i toppen af listen over kaffedrikkende nationer. For i Finland – og særligt blandt samerne – er kaffen hellig.

Samerne har således syet særlige ”termoposer” af rensdyrskind, hvor de kan have kaffen med sig på farten. Hver enkelt samer har også sin helt egen hjemmelavede og smukt dekorerede kaffekop, som følger dem overalt – ligesom kaffeposen.

De drikker sjældent kaffen rent. Tit kommer der lidt rensdyrkød i kaffen – måske som en slags erstatning for den bolle eller kage, svenskere og danskere spiser til deres kaffe.

En anden særlig tradition er kaffeost. Her kommes små bidder hjemmelavet friskost i kaffen, som så blander sig op i den, mens osten laver små mønstre i kaffekoppen.

Ægte norsk kaffe er cowboykaffe

I Norge ligner kaffetraditionerne de danske og svenske i dag. Men de mere hårdføre nordmænd sværger stadig til en gammel bryggemetode, som ligner den, der bruges til cowboykaffe.

Her kommes de hele kaffebønner i en gryde, hvor de eventuelt lige knuses lidt med en træslev. Derefter kommes der vand i gryden, og så varmes vandet ellers op til det koger, og kaffen har fået styrke. 

Alternativt får kaffebønnerne lige et par slag med grydeskeen og kommer i en kedel med vand, som så koges op.

Det giver en voldsom stærk kaffe, der samtidig bliver ret bitter, fordi bønnerne er blevet kogt. 

Øst, vest – hjemme er kaffen bedst

Så uanset at vi kalder de øvrige skandinaver for vores broderfolk, er der stor forskel på kaffetraditionerne i de enkelte nordiskes lande.

Men det er netop traditionerne og kaffens særlige, sociale rolle i alle de fire nordiske lande, som har gjort os til verdens mest kaffedrikkende folkeslag.

Post a Comment