Have A Coffee ApS – Handelsbetingelser
Hos Have A Coffee mødes passion, kvalitet og gæstfrihed i vores stræben efter at levere produkter, der skaber den bedste kaffeoplevelse – både for private og erhverv.
Vi er officiel forhandler af en række anerkendte brands inden for kaffeudstyr, herunder Sage, Joe Frex, Chemex, ESPro, Motta, Frank Green, Timemore, Hario, Fellow, Loveramics, notNeutral og mange flere.
Disse handelsbetingelser gælder for alle køb foretaget hos Have A Coffee ApS, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Generelle oplysninger
Have A Coffee ApS
CVR-nr.: 38619373
Adresse: Tøndervej 1B, 6200 Aabenraa
E-mail: support@haveacoffee.dk
Levering og forsendelse
Leveringsmuligheder:
Når du bestiller hos Have A Coffee ApS, kan du vælge mellem:
- 
Levering direkte til din adresse (privat eller erhverv)
 - 
Levering til pakkeshop
 - 
Levering til virksomhedsadresse
 
Vi samarbejder primært med GLS og DAO. Ved større eller tungere ordrer (fx maskiner) anvendes Danske Fragtmænd.
Når din ordre er afsendt, modtager du en e-mail med track & trace-oplysninger, så du kan følge leveringen.
Normal leveringstid: 3–5 hverdage
Klargøringstid: 1–2 hverdage
- 
Afhentning i kaffebar
 
Bestil inden kl. 14, så ligger din ordre som udgangspunkt klar til afhentning næste hverdag.
Vigtigt: Du har selv ansvaret for, at de oplyste leveringsdata er korrekte. Vi kan ikke ændre adresse- eller kontaktoplysninger, efter pakken er afsendt.
Priser og forbehold
Alle priser i webshoppen vises i danske kroner (DKK) og inkluderer moms (25%).
 Det gælder for alle produkter og ordrer, uanset om købet foretages som privatperson (B2C) eller virksomhed (B2B).
Eventuelle fragtomkostninger tillægges ved bestilling og fremgår tydeligt, inden du gennemfører købet.
De priser, der vises på hjemmesiden på bestillingstidspunktet, er de til enhver tid gældende priser. Vi forbeholder os retten til at ændre priser og tilbud uden forudgående varsel.
Vi tager forbehold for:
- 
Trykfejl i tekster og priser
 - 
Prisændringer uden varsel
 - 
Udsolgte varer
 - 
Leveringsfejl fra transportører
 
Annullering af ordre
En ordre kan kun annulleres, hvis du kontakter os samme dag, som bestillingen er foretaget, og før ordren er pakket eller afsendt. Annullering er ikke muligt efter klargøring.
Fortrydelsesret og returnering (kun for danske forbrugere)
14 dages fortrydelsesret (ikke fødevarer - læs mere om dette på denne side)
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen.
 For at få det fulde beløb retur skal varen returneres:
- 
ubrugt
 - 
i original og ubeskadiget emballage
 - 
uden lugt af røg, parfume, mad eller lignende
 
Du må gerne undersøge varen forsigtigt, som i en fysisk butik, men ikke tage den i egentlig brug.
Returneringsomkostninger:
Du betaler selv fragt og evt. forsikring ved returnering, jf. forbrugeraftaleloven.
Vi anbefaler at benytte vores returportal, hvor du kan købe en returlabel og hente returseddel samt standardfortrydelsesformular.
Returneringer og RMA-sager behandles normalt inden for 8–10 hverdage.
Varens stand og værdiforringelse
Returnerede varer skal være i væsentligt samme stand og mængde som ved modtagelse.
Hvis varen er brugt ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, eller hvis originalemballagen mangler, kan der ske fradrag i refunderingen svarende til varens værdiforringelse.
Tips:
- 
Brug ikke varen, hvis du overvejer returnering
 - 
Behold originalemballagen intakt
 - 
Pak varen forsvarligt i en ydre forsendelseskasse
 
Fødevarer
Af hensyn til fødevaresikkerheden kan fødevarer som kaffe, te, chokolade, sirup, mælkepulver m.m. ikke returneres, jf. gældende lovgivning.
Reklamationsret
Vi følger altid købelovens regler om reklamationsret og garanti samt Forbrugerrådets anvisninger.
Som forbruger har du 24 måneders reklamationsret på varer købt hos os.
Ikke-afhentede pakker og nægtet modtagelse
Hvis du ikke afhenter din pakke i pakkeshoppen inden for transportørens frist, returneres den automatisk til os.
- 
Ønsker du pakken gensendt, betales ny fragt (samme beløb som oprindeligt).
 - 
Ønsker du ikke gensendelse, refunderes varens pris fratrukket fragtomkostningerne.
 
Hvis du nægter at modtage pakken, betragtes det som udøvelse af fortrydelsesretten.
 Fragtomkostninger refunderes ikke, da transportøren opkræver returgebyr.
Kontakt os gerne, hvis du nægter modtagelse, så vi hurtigere kan behandle sagen.
Returnering
Vi anbefaler at benytte vores returportal, hvor du kan købe en returlabel og hente returseddel samt standardfortrydelsesformular.
Returnering kan foretages via vores returportal.
Hvis du ikke benytter returportalen:
- 
Du har selv ansvaret for, at pakken når frem i hel stand.
 - 
Send altid med en transportør med sporing (f.eks. PostNord eller GLS – ikke DAO til erhvervsadresser).
 - 
Pakken skal sendes med omdeling direkte til vores adresse – vi afhenter ikke pakker sendt til pakkeshops eller posthuse.
 
Vedlæg:
- 
kopi af ordrebekræftelse/faktura
 - 
tydelig angivelse af, at du ønsker at bruge din fortrydelsesret
 
Returneringer behandles typisk inden for 8–10 hverdage efter modtagelse.
Varer købt på hjemmesiden kan ikke returneres i kaffebaren.
Returadresse:
 Have A Coffee ApS
 Att.: Retur / [Indsæt ordrenummer]
 Tøndervej 1B
 6200 Aabenraa
Ombytning af varer
I særlige perioder (fx op til jul) tilbyder vi udvidet bytteret, så varen kan ombyttes ud over de normale 14 dage. Den præcise periode fremgår af webshoppen, når ordningen er aktiv.
Ved ombytning kan du vælge:
- 
En anden vare til samme pris
 - 
En dyrere vare mod betaling af prisdifferencen
 - 
En billigere vare, hvor du får et tilgodebevis
 
Bemærk: Udvidet bytteret giver kun ret til ombytning eller tilgodebevis, ikke tilbagebetaling.
 Den almindelige 14 dages fortrydelsesret gælder fortsat efter købeloven.
Betalingsmuligheder
Kortbetaling
Vi accepterer Visa, Visa/Dankort, Mastercard m.fl. via vores sikre betalingsgateway.
Abonnementsbetalinger håndteres via Shop Pay
Andre betalingsmetoder
Du kan også betale med:
- 
Anyday
 - 
Apple Pay
 - 
Google Pay
 - Mobile Pay
 
Sikkerhed ved betaling
Alle vores betalingsløsninger er PCI-certificerede og lever op til internationale sikkerhedsstandarder.
 
Vores webshop benytter en krypteret HTTPS/SSL-forbindelse (markeret med hængelås i browseren), så du kan handle sikkert og trygt hos os.
PriceRunner Købsgaranti
Når du handler hos Have A Coffee ApS, kan dit køb være dækket af PriceRunner Købsgaranti med en dækning på op til 50.000 kr.
Garantien er gratis for dig som forbruger og gælder automatisk, hvis du er medlem af PriceRunner.
 Hvis du har fundet os via PriceRunner, men ikke er medlem, kan du få garantien ved at registrere dig gratis på PriceRunners hjemmeside inden for 1 time efter dit køb.
Garantien dækker:
- 
Beskadiget vare
 - 
Udebleven levering
 - 
Manglende varer ved levering
 - 
Forkert eller defekt vare
 
Betingelser:
- 
Bestillingen skal være adresseret til dig som privatperson.
 - 
Garantien dækker kun direkte økonomisk tab (varens pris og fragt), ikke indirekte udgifter, værditab eller tabt fortjeneste.
 
Læs de fulde vilkår på PriceRunner.dk.
Erhvervshandel (B2B)
Disse betingelser gælder for køb mellem Have A Coffee ApS og virksomheder med CVR-nummer.
Betaling
Vi accepterer følgende betalingsformer:
- 
Kortbetaling: Visa, Visa/Dankort, Mastercard m.fl. via Shop Pay
 - 
Andre metoder: Anyday, Apple Pay og Google Pay
 
Levering
Levering til erhvervsadresser udføres af GLS eller Danske Fragtmænd.
 Normal leveringstid er 3–5 hverdage, medmindre andet er aftalt.
Returret
Der ydes som udgangspunkt ingen returret på varer bestilt B2B, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Garanti og reklamation
- 
Nye produkter: Op til 6 måneders garanti, medmindre andet er aftalt.
 - 
Demo-, udstillings- og brugte varer: Ingen garanti eller reklamationsret.
 
Andet
- 
Cookies og privatlivspolitik
 
Du kan læse vores cookies- og privatlivspolitik under praktisk information, som er linket i bunden af hjemmesiden
- 
Kontakt
 
Vores kontaktoplysninger findes på hjemmesiden.
 Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål eller behov for hjælp.
- 
Svartider:
 
E-mail og chat: normalt svar inden for 4–5 hverdage
Helligdage/ferier: svar den førstkommende torsdag
Telefon: mandag–fredag kl. 10–12 (lukket på helligdage)
Abonnementsbetingelser
Generelle vilkår
Abonnementet har 3 måneders bindingsperiode.
Kaffeabonnementer kan sendes til din adresse eller afhentes gratis i kaffebaren.
Betaling sker via Shop Pay.
Ændringer af betalingskort, udløbsdato eller betalingsoplysninger foretages af dig direkte i Shop Pay (via shop.app eller Shop App’en).
Have A Coffee ApS har ikke adgang til dine betalingsoplysninger.
Shop Pay håndterer alle betalinger sikkert og i overensstemmelse med GDPR.
Opsigelse af abonnement
Abonnementet skal opsiges senest den 9. i måneden for at undgå næste måneds levering (forsendelse sker den 10.).
- 
Opsiges inden den 9. → abonnementet stopper straks.
 - 
Opsiges efter den 9. → abonnementet løber til og med næste levering.
 
Opsigelse kan ske via “Min konto” eller skriftligt til kundeservice.
Faktura og betaling med abonnement
Du modtager en faktura/følgeseddel sammen med din kaffe hver måned.
 Tidligere fakturaer findes under “Min konto”.
Betaling for abonnementet trækkes automatisk den 10. i hver måned via det betalingskort, du har tilknyttet i Shop Pay.
Eksempel 1:
 Bestiller du den 5. i måneden, trækkes betalingen den 10. samme måned, og din første levering sendes derefter.
Eksempel 2:
 Bestiller du 15 dage eller mere før den 10., sendes din første levering straks. Fremover modtager du kaffe og betaling fast den 10. i hver måned.
Levering med abonnement
Kaffeabonnementer sendes fast den 10. i hver måned.
 Hvis du bestiller mere end 15 dage før den 10., modtager du din første levering med det samme, og herefter følger den faste rytme.
Afhent gratis i kaffebaren
Gavekort
Vores gavekort er gyldige i 3 år fra udstedelsesdatoen og kan anvendes som betaling i vores webshop.
Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter.
Ved køb af gavekort online har du 14 dages fortrydelsesret, så længe gavekortet ikke er taget i brug. Eventuel restværdi forbliver på gavekortet og kan anvendes ved senere køb inden for gyldighedsperioden. Hvis et gavekort er udløbet, kan det ikke forlænges eller anvendes som betaling.
Med venlig hilsen,
 Have A Coffee ApS
 Lager- og returadresse: Tøndervej 1B, 6200 Aabenraa, Danmark
 Kaffebar: Storegade 29, 6200 Aabenraa (modtager ikke returneringer på adressen)
 CVR-nr.: DK38619373
 Telefon: +45 7199 1972
 E-mail: support@haveacoffee.dk
Revision: 29/10/2025