Kan i huske Caparaó området?

Nemlig, stedet med vinderen af årets kaffe 2016, som vi alle sammen var så heldige at få lov at smage i december 2016, som månedens kaffe.
Caparaó er det nye hippe kaffe område i Brasilien og vi syntes at december kaffen var så ovenud fantastisk, at vi måtte finde en ny til jer fra samme område, så vi valgte at tage tilbage til Caparaó, denne gang dog lidt længere syd på i Cordilheiras, Esperito Santos.

Marts måneds kaffe kom fra Deneval Vieira – som er den af vores +200 bønder, der er vores største micro-plantage med sine 4 x 1500kg om året (4 forskellige arabica sórter). Deneval er 5’ generations kaffe bonde og alt på plantagen bliver varetaget af familien, som tæller 6 medlemmer.

Plantagen ligger forholdsvist højt med dens 1000-1200 meters højde, som giver en høj sødme i bønnerne (pga. den højere luftfugtighed) og de er specielt kendt for at dyrke caja frugter (gul citruslignende frugt) imellem deres røde og gule catuaí kaffebuske, som er lidt deres specielle touch. Kaffen får naturligt nok deraf også noten af disse, i en spændende kombination med lidt kakao og jack frugter som kombi-noter – alt-i-alt en meget spændende kaffe.

Kaffen har fået 86 COE point og er medium mørk ristet. På 5’er skalaen, har den en meget intens krop med en 5’er, en 4’er på sødmen og en meget lille syre på kun 2.

Ved tilberedning af denne kaffe, er vores klare anbefaling at lave den som enten Pour-Over, eller som filterkaffe, hvor i får det meste ud af noterne 🙂 Laver i den på en fuldautomatisk maskine eller deslige, så vær meget påpasselig med styrken/mængden, da den er særdeles kraftig grundet de markante noter. Eks. ville en alm Lungo nok forekomme som for stærk 😉

Så er det vist tid til at HAVE A VIEIRA COFFEE 😀