Have A Coffee 2020 Logo

Har du spørgsmål så kan du altid skrive til vores live support nede i højre hjørne af din skærm, vi er online mandag-torsdag 10.00-15.00 og fredag fra 10.00-14.00.

I samme tidsrum er du altid velkommen til at ringe til vores kundeservicecenter på +45 7199 1972

Ønsker du email support, så kan vi kontaktes på følgende;

Privatkunde? Så skriv til [email protected]

Erhvervskunde? Så skriv til [email protected]

a

Have A Coffee

Koldbrygget kaffelikør

Er du vild med Kahlúa eller andre kaffelikører? Hvorfor så ikke lave din egen? Det kræver faktisk ikke særlig meget arbejde, blot en smule tålmodighed – og en stempelkande, du kan undvære i en uge.

Er du vild med kaffe, og kan du lide kaffelikør? 

Hvorfor så ikke brygge din helt egen med enten rom eller vodka som alkohol og en god single-lot kaffe med præcis den kaffesmag, du holder af.

Det hele foregår stort set som, når du laver koldbrygget kaffe. Trækketiden er bare ”lidt” længere.

Koldbrygget kaffelikør-opskrift

Til en flaske koldbygget kaffelikør skal du bruge:

  • 150 g friskmalet kaffe
  • 1 flaske alkohol – vodka eller rom
  • 2 vaniljestænger
  • 1 tsk. vaniljepulver

Derudover skal der laves en sukkersirup af:

  • 250 g sukker
  • 3 dl vand

Sådan koldbrygger du kaffelikør

Fremgangsmåde er delt op i to. Først skal du brygge kaffelikøren og en uge senere skal du filtrere den og blande sukkersiruppen i.

Til koldbrygningen skal du bruge en stempelkande, som du kan undvære i en uge. Det er det nemmeste. For så kan du bare sætte stemplet i kanden, når bryggen har trukket en uge i køleskabet og trykke det i bund.

Du kan også bruge en anden beholder. Men så skal du filtrere den gennem et kaffefilter.

Første del af fremgangsmåde forgår som følger:

  1. Mal kaffebønnerne til brug i en stempelkande
  2. Kom de malede bønner i stempelkanden
  3. Flæk vaniljestængerne, og kom dem i stempelkanden inkl. vaniljekornene.
  4. Tilsæt derudover en teskefuld vaniljesukker.
  5. Hæld nu den valgte alkohol i stempelkanden.
  6. Rør rundt, så det hele blandes godt sammen.
  7. Forsegl kanden med husholdningsfilm.
  8. Sæt stempelkanen på køl i køleskabet.

Anden del af fremgangsmåde udføres efter en uges tid:

  1. Start med at koge en sukkersirup af sukker og vand.
  2. Sæt den færdige sukkersirup til afkøling.
  3. Tag stempelkanden ud af køleskabet, og fjern filmen.
  4. Sæt stemplet i stempelkanden, og pres i bund – fjern eventuelt vaniljestængerne først.
  5. Hæld det filtrerede indhold fra kanden og over i en skål.
    Har du ikke brugt en stempelkande, filtrerer du bare indholdet direkte over i skålen.
  6. Når sukkersiruppen er afkølet, blandes den sammen med kaffebryggen.
  7. Hæld blandingen på flaske eller flasker, og sæt på køl.
  8. Så er det tid til at smage. SKÅL!

Som sådan behøver kaffelikøren ikke stå på køl. Så hvis du ikke nyder din kaffelikør kold, kan du bare lade være med det.

Trækketiden kan du også variere. Vi anbefaler dog ikke, at du færdiggør bryggen før efter minimum 3 dage. Samtidig opnår du ikke særlig meget ekstra kaffesmag, ved at lade bryggen trække mere end en uge.

God fornøjelse med din koldbryggede kaffelikør.

Post a Comment