Have A Coffee 2020 Logo

Har du spørgsmål så kan du altid skrive til vores live support nede i højre hjørne af din skærm, vi er online mandag-torsdag 10.00-15.00 og fredag fra 10.00-14.00.

I samme tidsrum er du altid velkommen til at ringe til vores kundeservicecenter på +45 7199 1972

Ønsker du email support, så kan vi kontaktes på følgende;

Privatkunde? Så skriv til [email protected]

Erhvervskunde? Så skriv til [email protected]

a

Have A Coffee

Kaffe Lassi

En kold kaffedrik med indiske undertoner, som tilmed kan laves i både en sød og en salt version.

Er du til indisk mad, er en Kaffe Lassi en god følgesvend – eller en god drik før eller efter maden. Du kan naturligvis også nyde den på et hvilket som helst andet tidspunkt, hvor du har lyst til et lille smagsmæssigt strejf af Indien.

Hvad er en Lassi?

En Lassi er en indisk yoghurtdrik, som bliver lavet ved at blande yoghurt, vand, salt og krydderi. Blandingen piskes sammen til en skummende drik, der nydes afkølet.

Dit valg af krydderi sætter den smagsmæssige nuance på drikken. Her kan du gå i den søde retning med kanel og evt. en lille smule sukker.

Men du kan også gå i den salte retning, og vælge krydderier som ingefær, muskat eller spidskommen. Eller gå efter en stærk smag ved at komme chili i.

Valget af dit.

Til Kaffe Lassi skal der bruges kold kaffe

I en Kaffe Lassi erstatter kaffen vandet i den traditionelle Lassi. Så her skal du bruge en kold kaffe. Enten en rest, du har stående eller en koldbrygget kaffe. Fordelen ved at bruge koldbrygget kaffe er, at den ikke har samme bitterhed, som kaffe der har stået, og har fået lov at køle af.

Den koldbryggede kaffe laver du ved at tage en portion kaffebønner efter din smag, og male dem groft. Mængden afgøres af, hvilken beholder du vil bruge til koldbrygningen. Så vælger du en stempelkande, skal du bruge samme mængde bønner som til en traditionel stempelkaffe.

Hæld bønnerne i beholderen, og kom fyld op med koldt vand. Rør lidt rundt i beholderen, så kaffe og vand blandes. Og sæt så det hele i køleskabet i minimum 12 timer – og gerne længere tid.

Når tiden er gået, presser du stemplet i bund, hvis du bruger en stempelkande. Ellers kan du hælde kaffen over i en karaffel gennem en finmasket si eller et klæde, så kaffebønnerne sigtes fra.

Så har du koldbrygget kaffe til din Kaffe Lassi.

Sådan laver du en Kaffe Lassi

Som sagt kan du tweake smagen i en Kaffe Lassi til den søde eller salte side alt efter hvilke krydderier, du vælger at komme i.

Til 2 glas sød Kaffe Lassi skal du bruge:

  • 3,5 dl kold eller koldbrygget kaffe
  • 3,5 dl yoghurt natural
  • 3-4 tsk. sukker efter behag
  • 1 knivspids kanel efter smag

Til 2 glas salt Kaffe Lassi skal du bruge:

  • 3,5 dl kold eller koldbrygget kaffe
  • 3,5 dl yoghurt naturel
  • ½-1 tsk. salt efter behag
  • 1 knivspids spidskommen eller muskat
  • sukker til at justere smagen med

Uanset sammensætningen færdiggøres drikken således:

  1. Hæld først de våde og så de tørre ingredienser i en blender.
  2. Blend til konsistensen er cremet og let skummende.
  3. Hæld drikken op i to glas og drys en smule af det smagsgivende krydderi på toppen.
  4. Servér straks – eventuelt med et sugerør til at drikke med.

God fornøjelse.

Post a Comment