Have A Coffee 2020 Logo

Har du spørgsmål så kan du altid skrive til vores live support nede i højre hjørne af din skærm, vi er online mandag-torsdag 10.00-15.00 og fredag fra 10.00-14.00.

I samme tidsrum er du altid velkommen til at ringe til vores kundeservicecenter på +45 7199 1972

Ønsker du email support, så kan vi kontaktes på følgende;

Privatkunde? Så skriv til [email protected]

Erhvervskunde? Så skriv til [email protected]

a

Have A Coffee

Hvad er den bedste kaffe opbevaring?

Skal du bevare den gode smag i dine ristede kaffebønner, skal du opbevare dem rigtigt. For kaffen er meget følsom over for lys, fugtighed og luft – og så tager den nemt smag af stærktlugtende ting, fordi bønnerne er porøse. Læs med her, og få svar på, hvordan du bedst opbevarer dine kaffebønner derhjemme.

Når du har købt nogle gode kaffebønner, vil du naturligvis bevare den gode smag bedst og længst muligt. 

Det kræver, at du dels ved, hvordan kaffen bedst opbevares, samt at du har det rigtige udstyr til at opbevare kaffen i.

Hvor længe holder ristede kaffebønner smagen?

Ristende kaffebønner smager bedst inden for de første 2 uger efter ristningen. Det er derfor, vi kun rister vores single-lot bønner i små portioner ad gangen.

Bønnerne smager dog stadig godt i op til en måned efter ristningen. Men det kræver, at du beskytter dem mod lys, høje temperaturer og oxidation fra luften. For kaffe oxiderer nemt. Det fjerner smagen. Samtidig sørger lys, varme og fugt for, at olien i kaffebønnerne trækker op til overfladen, så de bliver mere bitre.

Kaffebønner oxiderer dog ikke nær så let som malet kaffe. Derfor bør du altid lave kaffe af friskkværnede bønner. For så snart kaffebønnerne er kværnet, får kaffen mange flere flader, som har kontakt med luften, og er delt op i mindre partikler, som er lettere at oxidere. Det speeder oxidationen op.

Hvad er den bedste opbevaring af kaffebønner?

Derfor holder kaffebønner bedst smagen ved at blive opbevaret mørkt, køligt og lufttæt, så der hverken kan komme lys, fugt eller luft til bønnerne.

Derfor vælger mange at sætte kaffebønnerne i køleskabet.

Det er sådan set også en god ide, hvis du sørger for, at der ikke kan komme fugt, luft og lugt ind til bønnerne. Ellers risikerer du, at de enten taber smagen unødvendigt hurtigt, eller tager smag af eventuelt stærkt lugtende madvarer i køleskabet.

Opbevar kaffen i en vakuum-beholder

Derfor anbefaler vi, at du køber en vakuum-beholder til at opbevare kaffen i. Helst i en størrelse der svarer til den mængde kaffe, du har købt.

Vakuum-beholderen fungerer ved, at du pumper luften ud af beholderen. Enten ved hjælp af en særlig pumpe, eller ved hjælp af en integreret pumpe, der sidder i låget.

Derved fjerner du luften i beholderen, så bønnerne ikke oxiderer. Samtidig undgår du, at der kommer luft, lugt og fugt ind i beholderen. For der sidder en tætsluttende – oftest silikone – ring i låget på bøtten, som holder den lufttæt.

Derved kan du trygt stille kaffebønnerne køligt i døren i køleskabet, uden at risikere at kaffen tager smag af indholdet, eller får fugt fra ”indeklimaet” i køleskabet.

Endelig beskytter alle de vakuumbeholdere, som vi sælger her på Haveacoffee.dk, mod at der kommer lys ind til kaffen. For alle beholdere er lavet enten af metal eller uigennemsigtigt, sort plastik.

Kaffe beholder

Hvor bør du ikke stille din kaffe?

Af de grunde, som er nævnt ovenfor, bør du aldrig opbevare kaffe på varme steder eller steder, hvor de kan få direkte sollys. Derfor er populære opbevaringssteder som f.eks. i en bøtte i et overskab i køkkenet, lige ved siden af komfuret, ikke nogen god ide.

Lige så dårlig en ide er det, at stille kaffebønnerne i en glas- eller gennemsigtig plastbøtte på en reol eller et bord, fordi det ser dekorativt ud. Særligt ikke, hvis der kommer direkte sollys på opbevaringsstedet i løbet af dagen, som udsætter kaffebønnerne for UV-stråling.

Køb i stedet en vakuumbeholder, stil den i døren i køleskabet, og hold kaffen velsmagende i længst mulig tid. Og køb aldrig flere kaffebønner, end du drikker på en til to uger.

Post a Comment