Januar kaffen 2019 fra Elmario Seidler

Velkommen til det nye år og en ny kaffe 🙂

Pomeranierne kender som ingen andre, udover til at kunne spille harmonika, til at brygge en skøn kop kaffe. Endnu en gang har vi valgt bønner fra en familieejendom, der dyrker traditionerne hos dette tyske folk fra Pommern i Østersø-regionen.

Stedet er i Itarana, en lille kommune, som for nylig blev adskilt, hos Afonso Cláudio, i den sydlige del af Espirito Santo bjergene. Seidlers landbrug begyndte allerede at bære frugt i 1919, hvor det første stykke jord blev købt af familien. Deres Arabica kaffe har allerede gjort sig rigtig godt på dette sted, med de ideelle højdeforhold og klima til dyrkning af høj standard. (TIP: Husk at højden på 8-900m i Brasilien ikke kan sammenlignes med 8-900m i et andet land/region, grundet klima forskellen og deraf forskellen i temperatur og fugtighed)

Betingelserne for dyrkning af kaffe i Itarana har dog ikke altid været de bedste. I lang tid har Itarana nemlig lidt af mangel på så basal en ting som elektricitet. I midten af 1960’erne, da de besluttede at begynde med at eksportere deres kaffe, blev tørring af bønnerne gjort på en bjergbakke på et underlag, da der ikke var nogen cementgård til tørring. ”Fra år 2000 begyndte vi, også ved hjælp af elektricitet, at investere i produktions kvaliteten. Vi købte bl.a. en pulper (red: maskine som separer frugtkød og bønner fra hinanden) og byggede en decideret cementgård og drivhus, som i dag begge bruges til tørring af kaffen. Hvert år forbedrer vi vores kaffe og altid på udkig efter måder vi kan forbedre os på” – siger Elmario Seidler.

En anden slags rød catuaí
Den pose kaffe, som I nu modtager derhjemme, er en rød catuaí, der egentlig er meget ”almindelig” i Itarana regionen. Der er dog en markant forskel, som gør denne udgave fra familien speciel og det lader vi Elmario selv fortælle:

”Vores kaffe har altid adskilt sig fra de andre kaffeplantager ved de store og flot udseende kaffebønner, som traditionelt er væsentlig mindre, men vores gode vækstbetingelser på vores jord og pleje gør at de er og bliver markant større end normal.

God fornøjelse med årets første kaffe og nyd noterne af sukkerrør og karamel.