Oktoberkaffen 2018 – Skyggehøsten

Denne måned begiver vi os ud i et lille eksperiment 🙂 Vi har jo tidligere mødt Alexandre Emerich, faktisk 2 gange de seneste 3 år, som er en rigtig god ven af huset og een af de bedste producenter af specialty kaffe i Brasilien.

Han har snart vundet alt, der er at vinde af awards, selv COE Guld og hans kaffe cupper altid højt. Dette er et af de gode eksempler, som det giver, når vi laver et langt samarbejde med bønderne og vores Coletivo Café nyder godt af hans ekspertise, som han gladeligt deler med sin kolleger.

Månedens kaffe er cuppet i Cup Of Excellence til 86 point og det specielle ved den er, at høsten (2017) er en skyggehøst, hvilket vil sige,at marken med kaffebuskene har stået i skygge cirka 40-50% mere end normalt, af dens tid under væksten. Dette er med til at give mere kompakte kaffe bær, som giver en mere fyldig kaffe, når der slutteligt laves en honey process på den. Vi er sikker på, at I syntes den er mindst lige så formidabel som vi gør.

Da vi næsten selv er ved at være færdige med at sætte risteri op i Aabenraa, så benyttede vi denne måned lejligheden til at bruge nogle af husets venner i Portugal (Caparaó Specialty Coffee) til at riste sammen med, for at få det ypperste ud af ristningen. Månedens kaffe er derfor ristet i Lissabon, af den Portugisiske Grand Roast Master Diogo på samme måde, som han vil riste den eksakt samme bønne på til de Portugisiske meterskaber i ristning, som foregår den 10.-13. Oktober ved CRG Camp i Portugal. CRG er den officielle del af SCA, som er Specialty Coffee Association, så vi krydser finger for Diogo.

Hvad resultatet blev skal vi selvfølgelig nok fortælle senere hen 🙂

Så er det vist tid til at Have A Coffee.